Frisk høstet, lokale og økologiske grøntsager hele sommeren, direkte fra øhave på Tåsinge.
En lille, intensiv, alsidig og økologisk grøntsagsproduktion på Tåsinge udenfor Svendborg. Vi sælger vores afgrøder lokalt til restauranter, køkkener og private på Sydfyn hele året.
Du kan betragte øhave, som en kæmpe køkkenhave, hvor vi har systematiseret og raffineret arbejdsgangene for at kunne følge med. Vi har over 100 sorter på friland og i drivhus. Vi sår alle frø selv, høster dagen før og sælger alle vores grøntsager flotte og rene.
Vi tænker på landbruget, som naturforvaltning, hvor naturens symbiotiske processer og produktion mødes. Det er for os væsentligt, hvordan vi forvalter naturens ældgamle processer og de frit tilgængelige ressourcer: sollys, regnvand og jord hensigtsmæssigt, eftertænksomt og regenerativt. Vi forsøger at understøtte den naturlige proces, hvor planterne fikserer CO2 gennem fotosyntesen, og hvor mikrolivet frigiver næringsstoffer til planterne. Jo mere vi understøtter de processer, jo færre kunstig inputs skal vi give til jorden. vi er omgivet af naturens og landbrugets samliv og muligheder.
Det hele starter med en levende jord. Derfor dækker vi vores bede med kompost, dels for at skærme den bare jord mod udtørring og slagregn, men også for at tilføre organisk materiale der giver næring til mikrolivet. Vi sørger for at fotosyntesen hele tiden er i gang gennem plantevækst, blandt andet grøntsager og grøngødning. Det holder jorden levende og en levende jord giver vores kunder sunde og næringsrige grøntsager.
Hos øhave anerkender vi, at alt liv på jorden er truet. Vi forsøger at bruge vores forretning, vores investeringer, vores talerør og vores kreativitet – til at gøre noget ved det.
Vi tror på social forandring, hvor relationer og fælles-skaber er grobund for handling. Vi sælger vores grøntsager direkte og med øjenkontakt, inviterer folk til arbejdsdage og tilbyder rundvisninger dels for at skabe indgangsvinkler til vores lille verden øhave, men også for at kunne være i andres.
“Det har jo været helt vildt lækre grøntsager vi har hentet. Så friske og altid i allerbedste kvalitet”
øhave
Hos øhave anerkender vi, at vi er en del af et kompleks system, som kræver ydmyghed og omtanke. Vi arbejder ud fra regenerative principper, med en viden om at alt er foranderligt.
J.I. Rodale 1947 – Rodale Institute
Køb øhave posen nu og få friskhøstede og økologiske grøntsager hele sommeren, direkte fra øhave på Tåsinge.
I posen vil du blive introduceret til nye sorter og afgrøder. Du bliver en del af et fællesskab hvor du, gennem afhentningerne, en markvandring og posens udvalg af sprøde grøntsager, kommer helt tæt på landmanden. Ved at købe øhave posen er du også med til at støtte op om lokalt og bæredygtigt produceret mad.
Øhave Posen er et udvalg af sommerens lette grøntsager, det er et grønt supplement til ugens indkøb. Posen indeholder 4-5 eller 7-8 enheder, det kunne for eksempel være radiser, gulerødder, salatmix, agurk, tomater, grønkål, forårsløg og timian. Vi bestræber sig på at variere indholdet så meget så muligt fra uge til uge.
Du betaler forud for sæsonen. Formatet er inspireret af det amerikanske og norske koncept CSA: Community Supported Agriculture – Fællesskab Støttet landbrug. Her deler landmanden og forbrugerne fordele og risici ved at landmanden dyrker grøntsagerne og forbrugerne bestiller og betaler for grøntsagerne forud for årets høst. På den måde er Katrine sikret en økonomisk tryghed i starten af sæsonen til indkøb af frø, såjord og andre produktionsudgifter. Ved at sælge grøntsagerne forud for sæsonen, giver det også Katrine og holdet på øhave mulighed for at fokusere på at dyrke de lækre råvarer, når sommeren først går igang.
Øhave posen skal hentes i perioden uge 23 til og med uge 42 på kontorfællesskabet og cafeen Work2gether hver tirsdag mellem kl. 15:30-17:00. Eller hver tirsdag ude på øhave mellem 16:00-21:00.
D. 6/6 ved første udlevering, vil katrine være på work2gether og lidt senere på øhave og byde jer velkommen. De efterfølgende gange skal i henvende jer i baren for udlevering. På øhave henter i selv, mere info ved køb.
Det er muligt at købe to versioner af øhave posen. 4-5 enheder eller 7-8 enheder. I begge versioner kan man tilvælge 3 ugers ferie og uge prisen bliver fratrukket.
Frist for bestilling og betaling er d. 2 juni 2023 – efter denne dato er man velkommen til at skrive en mail og komme på ventelisten.
Hvis du har nogle spørgsmål kan du læse mere her. Du er også velkommen til at skrive en mail eller ringe.
"Wow - de her tomater smager som om man spiser jorden" - og lidt efter: "Når man spiser dem er det som om man spiser hele drivhuset".
Jonathan Pierre Sales, medlem af Spisehusets Ledelse – Skolerne i Oure
Læs mere om grøntsager til virksomheder
Vi glæder os til at høre fra dig
Med venlig hilsen Katrine og resten af øhave