øhave

Menu

Foredrag

Foredrag til Faglig dag på Kalø Økologiske Landbrugsskole

Foredrag – landbrug som redskab til forandring

I vores foredrag fortæller vi, hvordan vi bruger landbrug som ramme for fællesskaber, hvad vi synes et godt landbrug er og vores historie hertil.

Vi italesætter hvorfor landbrug – for os – er et redskab til forandring. Hvorfor vi afsætter direkte og hvilken rolle vi spiller i vores lokalsamfund. Vi tror på at fællesskab er med til at skabe forandring, derfor har vi stor fokus på hvordan vi bruger landbrugets aktiviteter til at skabe relationer og mening.

“Jeg har hørt Anders og Katrine holde foredrag om øhave.
Det var både visionært og konkret. En spændende fortælling om deres baggrund og hvorfor de kan og vil drive landbrug på en ny og ordentlig vis, som tilgodeser jorden og livet i naturen.
Samtidigt er der styr på økonomi og produktion med en meget lav mekaniserings grad som rejser nye perspektiver og standarder for økologisk landbrug.
Et meget medrivende, engagerende og livsbekræftende foredrag, som alle burde høre.”

Steen Møller – initiativtager Grobund

Oplæg på Grobund

Vi formidler hvordan vi forsøger at samarbejde med naturen. Vi tænker på fotosyntesen, som en ressource til at skabe næringsrige grøntsager og en jord fuld af liv. Hvordan kan vi forvalte et stykke natur, understøtte økosystemets gode processer og samtidig drive en forretning?

Vi fortæller vores historie, hvad har inspireret os til at blive landmand og -kvinde, og hvordan vi er nået hertil, gennem rejser, arbejde på gårde, kurser og uddannelse.

“Anders holdte et foredrag til årets Faglig Dag på Kalø Økologisk Landbrugsskole under emnet ”Lokalproducerede fødevarer, erfaringer”.

Perfekt struktur, spændende indhold med udgangspunkt i modtagerne, hvilket var med til at sikre forståelsen og gjorde hans foredrag meget inspirerende og motiverende.

I hans foredrag fremhæver han, hvor vigtigt det er, at drivkraften er en interesse for at dygtiggøre sig og lære, som giver en tilfredsstillelse, når man fordyber sig i opgaven. ”Det skal give mening, det du laver. Bliv bedre til det, der betyder noget for dig”.

Hans historie har åbnet øjne for vores elever, at det at drive et landbrug er en meget alsidig arbejdsplads med mange muligheder til at realisere sig selv på.

Anders har vist en tydelig sammenhæng i hans foredrag mellem de erfaringer han havde fået igennem sin uddannelse og den måde han og Katrine har organiseret arbejdet på øhave. Det har sat en del tanker i gang hos eleverne.

Personlig gennemslagskraft. Smilende. Eksperten. Kan lide at være på!”

Natalia Krasnianska – underviser Kalø Økologisk Landbrugsskole

Oplæg på Tasteland scenen, Heartland

Vi kan moderere vores foredrag efter jeres kontekst. Eksempelvis kan vi have mere fokus på det praktiske, som markarbejde, planlægning og økonomi, hvilken rolle landbrug kan have i vores klima- og biodiversitets krise eller vores historie og hvorfor vi er blevet landmænd, foredragsholdere og iværksættere.

Citat fra Richards youtube film fra 2018:

“He’s one of the most capable, efficient and hardworking people, I’ve ever met if anyone can do it these two can and they’re an amazing couple and so I’m super excited to go see how their Market Garden startup is doing.”

Richard Perkins – Ridgedale Permaculture, Sverige

Prisen for et arrangement varierer alt efter længde, form og antal deltagere.

Skriv til os og få et tilbud på anders@ohave.dk eller ring til os på 5058 3839

Vi glæder os til at høre fra jer.

“Øhave er det perfekte eksempel på et bæredygtigt leverandør samarbejde. De driver et moderne landbrug ud fra principper vi kan relatere til. Desuden kommer vi og vores elever på besøg og ser ved selvsyn hvad det kræver at få grøntsager til at gro. Glæden ved at modtage fantastiske afgrøder bliver ikke større end når man har været ude i marken at se til dem undervejs. Anders og Katrines vanvittige kvalitets sans afspejler sig i deres afgrøder der konsekvent er af højeste kvalitet. Desuden elsker vi muligheden for at præge sortimentet.

Med afgrøder fra øhave bliver man nød til at være den bedste version af sig selv hverdag, for ikke at fratage dem noget af deres værdi. Og tit er kunsten at gøre så lidt som muligt ved dem.”

Jonathan Pierre Sales – Medlem af Spisehusets ledelse, skolerne i Oure