32 landbrugsstuderende: Vores uddannelse skal ændres, så den lærer os at drive bæredygtigt landbrug

Debatindlæg oprindelig bragt i dagbladet information den 07/03/2019

Det åbenlyse behov for et mere klimavenligt landbrug afspejles ikke i vores undervisning på landbrugsuddannelsen, som stadig fokuserer på en traditionel, klimabelastende praksis

I regeringens Klima- og Luftudspil fra oktober 2018 nævnes 38 tiltag, der antageligt skal sænke udledningen af drivhusgasser og sundhedsskadelige partikler. Tiltagene, som dækker over transport, bolig og landbrug, kommer desværre ikke omkring fremtidens uddannelser, der ellers er helt centrale for at løse vores klimaudfordringer. Det gælder ikke mindst landbrugsuddannelsen.

Som landbrugsstuderende erklærer vi os enige i det, som flere studerende allerede har udtalt i den offentlige debat, f.eks. da nogle aktive universitetsstuderende fra Studenterrådet ved KU skrev i en kronik den 19. januar, at vi »som studerende skal (…) kræve, at vores uddannelser ruster os til at forandre verden«.

Dansk landbrug står for 21 procent af udledningen af drivhusgasser i Danmark ifølge DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, men det åbenlyse behov for et mere klimavenligt landbrug afspejles ikke i vores undervisning på landbrugsuddannelsen, som stadig fokuserer på en traditionel, klimabelastende praksis. Med andre ord: Vi undervises i at fastholde og videreføre dansk landbrugsposition som klimasynder.

Hvis udledningen inden for landbrugssektoren skal formindskes, skal landbrugsuddannelsen ændres. Vores samfund bør forpligte sig på at undervise os i en landbrugspraksis, der er klimavenlig- eller klimaforbedrende, så̊ dansk landbrug kan bidrage positivt til Danmarks mål om at blive CO2-neutralt i 2050, og så̊ dansk landbrug ikke bliver ved med at være en klimabyrde.

Lærer ikke nok

I år skal vi fejre 50-året for den første bemandede månelanding – Apollo 11 i 1969. Første gang brødrene Wright fløj var bare 66 år inden månelandingen. 66 år efter den første vellykkede flyvetur, stod altså̊ det første menneske på månen. Men USA kom ikke sovende til månen. Præsident Eisenhower havde forinden månelandingen iværksat uddannelsesinitiativet National Defence Education Act – og sådan blev Sovjetunionen indhentet i rumkapløbet.

Apollo 11 er et klassisk eksempel på, at investeringer i uddannelse og forskning er vejen frem.

I bekendtgørelsen for landbrugsuddannelsen bliver ordet »bæredygtighed« nævnt tre gange. Første gang som en del af formålet for vores uddannelse. Anden gang som et ud af mange mål for den viden, vi skal tilegne os. Tredje gang, da det hedder, at vi skal kunne »inddrage viden om miljø, økologi og bæredygtighed ved udførelse af almindelige arbejdsopgaver i landbrugsproduktionen«.

Bekendtgørelsens ganske lille fokus på klima gør desværre, at vores studieordning hverken teoretisk eller praktisk sikrer os en undervisning, der giver os indsigt i, hvordan vi eksempelvis skal anvende vores maskiner, holde husdyr eller dyrke afgrøder på en klimavenlig måde. Men hvis ikke vores landbrugspraksis konkret beskrives klimavenligt, hvordan skal vi så̊ lære at drive et klimavenligt landbrug?

Nye metoder

CO2- koncentrationen i atmosfæren vil blive ved med at stige, så̊ længe vi udleder mere, end planter og træer i biosfæren kan optage og binde. Det betyder, at vi har to muligheder for at mindske problemets omfang: Vi kan sænke tilførslen af CO2, altså̊ brænde færre fossile brændsler af. Men vi kan også̊ tage mere CO2 ud af atmosfæren, og intet klarer det arbejde bedre end planterne og træerne.

Klimaet er klogt. 11 procent af de drivhusgasser, vi udleder, optager vores land. På land er det vores træer og planter, der varetager den livsnødvendige opgave at fiksere CO2 og frigive den ilt, vi indånder.

En metode, der kan få CO2- koncentrationen i atmosfæren til at falde, er derfor forvaltningen af træer og planter. Omkring 60 procent af Danmarks areal er forvaltet af landbruget. Vi har derfor en kæmpe uudnyttet mulighed for hurtigere at blive et klimavenligt land, hvis vi får fremtidens landbrug til at fiksere CO2 frem for at udlede det.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har udtalt, at der ikke findes nok klimavenlige måder at drive landbrug på. Heldigvis ved vi som landbrugselever, at det ikke passer.

Både udenlandske, danske, økologiske og konventionelle landbrug er rundt omkring begyndt at ændre de anvendte landbrugsmetoder til nogle, der fikserer CO2 og lagrer det i jorden. Den type landbrugsmetoder har nemlig den fordel, at det tilfører næring til jorden, og gør den mere frugtbar. En frugtbar jord er en god forretning, fordi afgrødernes kvalitet og ydelse øges.

Desværre er det ikke den slags klimavenlige og rentable landbrugsmetoder, landbrugsuddannelsens bekendtgørelse sikrer, at vi, fremtidens landmænd- og kvinder, undervises i. Bekendtgørelsen bør ellers sikre, at fremtidens landbrug ikke er en klimabyrde. Og derfor mener vi, at den skal ændres.

Landbrugsstuderende og aktive i Den Grønne Studenterbevægelse:

Anders Højlund Andersen, Dion Baadsmand, Kirstine Frida Rysbjerg, Freyja Sif Steinthorsson, Nanna Thomsen, Emma Bonven, Estelle Pierre, Laura Mathilde, Emilia Jensen, Giulia Norrland, Jakob Volf, Josefine Eilsø Mors, Jakob Engstrøm Nielsen, Morten Pedersen, Malik Riishøj, Rosanna Catterall, Simone Da Re, Lotte M. Hansen, Kirstin Sloth, Maarja Möls, William Aske Høyer Christensen, Klaus Vikkelsø, Nickie Sigurdsson, Andrea Sloth, Else Kettel Jacobsen, Kristoffer Bey Rask Hansen, Ida Dean Helmark, Dina Veronika Bjørn, Arturo Romera Figueroa, Fredrik Sahlin, Sigurd Holst, Rikke Stadsgaard

Comments are closed.